|
|
Kun ét bowlingcenter i Vejle - Bowl’n’Fun er navnet Ejerne af Pletten i Vejle og Bowl’n’Fun Vejle er gået sammen – Pletten i Vejle lukkes d. 1. juli 2011 og sammen skal de drive et nyt og forbedret Bowl’n’Fun Vejle. Centrets gæster vil allerede d. 6. juli mærke de første nye forbedringer, når centret åbner en ny og flot restaurant. Til september åbnes dørene for et 1.000 m2 stort legeland, så ingen skal være kede af at Vejle i fremtiden ”kun” har ét bowlingcenter… ”Sammen står vi stærkest”, indleder Bowl’n’Funs bestyrelsesformand Steffen Larsen, da han forklarer, hvorfor der fremadrettet ”kun” vil være ét bowlingcenter i Vejle. Plettens formand Jørgen Skjødt tilføjer, ”et samarbejde er ikke noget, der kommer i stand over en weekend. Det har krævet mange drøftelser og vigtige overvejelser for at sikre, at vi når frem til den bedst mulige løsning. Det er nu lykkedes og vi glæder os til at få alle planerne implementeret, således gæsterne kan nyde godt af de muligheder samarbejdet giver”. Fremtidens bowling/forlystelsescenter er Bowl’n’Fun Vejle – centret har en helt unik placering Ved Enghavecentret og via Bowl’n’Fun kæden, som centret er en del af, har de mulighed for at give gæsterne usædvanligt gode tilbud og dejlige oplevelser. Bowl’n’Fun er især kendte for deres buffeter, børnefødselsdage, Powerbowling og firmaarrangementer. Ved eventuelle spørgsmål kan Plettens formand Jørgen Skjødt træffes på telefon 23 83 80 03 eller på mail jsk@ascendi.dk og Bowl’n’Funs bestyrelsesformand Steffen Larsen kan træffes på 20 19 91 61 eller på steffen@bowlnfun.dk
|
|
|
|