Billedserier
Hent Adobe Flash player
Bowl'n'Fun

05.10.2011


Ny centerchef i Bowl'n'Fun Kolding
Kvalitet og gode oplevelser er det vigtigste!


Efteråret og vinteren venter forude – heldigvis har Bowl’n’Fun sørget for, at det ikke behøver at være gråt og trist. Det seneste år er gået med at renovere og udvikle centret, så både børn og voksne kan gå et oplevelsesrigt vinterhalvår i møde…

Du vil ikke blot blive mødt af et nyrenoveret center men også af Jeanette Sand Jørgensen, der er tiltrådt som ny centerchef. Jeanette Sand Jørgensen har stor erfaring indenfor branchen – hun har bl.a. tidligere arbejdet for Bowl’n’Fun kædens center i Horsens.

Jeg ønsker, at sætte et nyt præg på centret – vores gæster skal have en følelse af varme, hygge og gode oplevelser, når de besøger os. Jeg vægter kvalitet og service rigtig højt og min passion for lækker mad medfører min fulde opmærksomhed til vores buffeter, således gæsterne, både børnene og de voksne får en god smagsoplevelse. Vi er her for at give gæsterne den bedste oplevelse, og det vil vi leve op til, udtaler centerchef Jeanette Sand Jørgensen, der stolt fortæller om de forbedringer, der er kommet i centret.

Nyrenoveret center
I november sidste år åbnede Bowl'n'Fun et splinternyt og fantastisk legeland på over 1200 m2. En hel unik situation for alle i og omkring Kolding – uanset vind og vejr, kan familierne nu give børnene dejlige indendørsoplevelser, mens forældrene afslappet kan være en del af det. Det er blevet en stor succes at besøge legelandet om søndagen og kombinere det med den store lækre brunchbuffet.

Bowling er en populær aktivitet, uanset alder kan alle været med – en hyggestund med enten venner, kolleger eller familie. Så også bowlingområdet er blevet renoveret i form af nye lædersofaer med tilhørende borde.

Slutteligt står den nyrenoverede restaurant klar til at modtage endnu flere gæster. Her kan der nydes en brunchbuffet, kaffebord eller aftenbuffet – evt. kombineret med bowling- og eller legeland, hvor børnene trygt og sikkert kan boltre sig.

Det er slut med kedelige gråvejrsdage og slut med stresset planlægning af den næste børnefødselsdag, familiefest eller julefrokost - Bowl’n’Fun Kolding er klædt på til vinteren og står klar til at tage godt imod alle gæster – uanset arrangements størrelse.

Vi tager os af det hele, så gæsterne føler sig godt tilpas, mens de nyder alle vores gode tilbud og aktiviteter, afslutter en glad centerchef Jeanette Sand Jørgensen.
Tilbudsklubber Hotspot-Find center Hotspot - Power bowling Hotspot - Modepakker
Nyttige links
Om Bowl 'n' fun
Bowl'n'Fun er Danmarks største kæde af bowling- og underholdningscentre fordelt på i alt 13 byer på Fyn og Jylland.
Vi tilbyder koncepter indenfor bowling og spisning i forbindelse med vores store lækre buffeter, brunch, børnefødselsdage, møder, konferencer, julefrokoster og andre festlige arrangementer for både hele familien og virksomheder. Samtidigt kan flere af vores centre tilbyde Laser Matic, gokart og legeland, og hver fredag/lørdag er der feststemning med Powerbowling.

© Copyright Bowl'n'Fun A/S. Alt materiale - herunder tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører Bowl'n'Fun A/S.